lørdag den 17. december 2016

Så er flybilletterne til vores næste tur i august 2017 bestilt.
Det bliver en musiktur.
Lander i Atlanta, videre til Nashville, Memphis og New Orleans, for at slutte af, som sædvanligt i Las Vegas.

torsdag den 11. september 2014

Sidste dag i Las Vegas

Så nåede vi til sidste dag i Las Vegas.
Dagen igår startede med shopping, hvor vi alle fik købt noget som vi ikke kunne leve foruden :-).
I aftes var vi inde i byen og få en Las Vegas buffet, var inde forbi Hotel Bellagio og så deres springvand...fantastisk. Var også forbi Freemont Street, men der ville gå en time inden ''forestillingen'' startede, så vi valgte at tage hjem Jan og få en kop kaffe.
Endnu en dejlig dag var gået.
Idag torsdag er det så sidste dag, og vi kørte ude til Las Vegas skiltet og cruisede lidt rundt i byen, inden vi tog tilbage til Jan og fik pakket kufferterne, og jeg skulle have afleveret Mustangen.
En fantastisk ferie er ved at være overstået. 4 uger med storbyferie, familieferie, naturoplevelser som sent vil blive glemt, ja vi tror at vi bliver nødt til at sige: ooohhhh that is awesome :-)

Endnu engang vil vi sige: US of A du har givet os store oplevelser, så det kan ikke være good-bye, men see you again sometime.




onsdag den 10. september 2014

Afslapning i Las Vegas

Tirsdag blev en ren afslapning i Las Vegas. Jan tog på arbejde på Universitetet og vi havde kørt Maria til Mirage hotellet, hvor en pigedrøm blev opfyldt. Maria skulle være ''trainer for a day'' hvilket vil sige at hun skulle være sammen med delfiner en dag. Fodre, lege, svømme, ja det hele en dag, fra kl. 10 - kl 16..
Så syntes vi, Christina, Mona og jeg at vi ville lave noget nyttigt :-).
Der blev vasket vinduer udvendig og indvendigt, terrassen spulet og gjort pænt til barbeque aften når Jan kom fra ''arbejde'' på Uni :-).
Efter at have hentet Maria kl. 16.00 blev der handlet ind hos Wallmart....ja plus diverse fra de 3 piger som syntes at det hele var meget billgt. hehe.
En dejlig dag og en hyggelig aften med nogle gode bøffer på grillen og sluttede af med at Christina og Jan hentede cheese-cake, og Christina kørte Jans Jeep, :-)



Ren hygge i 28 gr, varme.

mandag den 8. september 2014

Valley of Fire, Las Vegas

Mandag sidst på formiddagen efter vi havder fået morgenmad på terrassen hos Jan, kørte vi i en god times tid til Valley of Fire. Vi har tidligere skrevet at naturen overrasker, og det må vi også sige at det gjorde den også idag.
Mona og jeg har set meget på vores tur, men så store forandringer på et forholdsvis lille område overraskede os endnu engang. Det var utroligt smukt.
Sidst på eftermiddagen kom vi tilbage og hyggede os inden vi kørte ud og bestilte et par pizzaer som vi tog hjem og spiste.
Maria syntes at vi skulle tage ind til Las Vegas. Vi parkere bilen ved Luxor hotellet, som er bygget som en pyramide, ja hvorfor ikke, alt findes jo i LV. :-). Luxor en imponerende indvendig, og vi har besluttet at vi vil ind og hav en Las Vegas buffet torsdag aften efter at Jan har være på universitetet, hvor Christina og Maria tager med ham torsdag eftermiddag og vil overvære et par forelæsninger.

En rigtig god dag har det været, hvor vi har set en masse, og Las Vegas er andet end bare hoteller og casinoer.





Så blev det sidste dag på vores road-tour, søndag den 7.9.2014.Vi kørte fra Bishop mod LAS Vegas. Endnu engang blev man overrasket over naturen.
Vi var også lige en smut gennem Deat Valley, hold da op, temp. var 114 gr F (ca. 45 gr C)
Det var en meget varm dag, med taget nede indtil ca. 75 km fra Las Vegas  hvor der kom en tordenbyge. Det var med at få taget op i en fart, men var hurtig overstået. Dog da vi kom til LV blev det regnvejr, men varmt, ca. 35 gr.
Jan, Christina og Maria var ikke hjemme, de havde været på ''oplevelser'', så vi nåede at få et dejligt bad.
Det var dejligt at se dem alle 3 igen. Dagen sluttede på en restaurant tæt på Jan og idag står den på nye ''oplevelser''
kl. er 08.35 og temperaturen ligger omkring de 27 gr., dejligt.




lørdag den 6. september 2014

Efter et par dejlige dasedage i Reno, på et lækkert hotel gik turen idag igen sydpå mod Las Vegas.
Vi kørte fra til Carson City og tog en afstikker ned langs Lake Tahoe.
Hvor var det smukt.
På vores vej til Bishop hvor vi overnatter, kørte vi til Bodie, som er en spøgelsesby, dvs forladt og står som dengang. En guldgraverby, som startede i 1859 og sluttede i 1940erne.
Alt stod som dengang. Byen havde været meget større men en brand i 1932 ødelagde det meste.
Vi har tidligere set en cowboy-ghosttown, men den var ''kommercialiseret'' men Bodie er et vellignende billede af livet fra dengang.
Der var et museum, hvor der var samlet forskellige ting fra byen, billeder, rustvogne m.m.
Bodie er virkeligt et besøg værd, men bilen skal nok lige vaskes bag efter, de sidste kilometer er på en virkelig humpet grusvej. :-)
På vej til Bishop kom vi forbi Mono Lake som vi også så for 3 år siden.







torsdag den 4. september 2014

Idag kørte vi så videre fra Elko til Reno.
Her vil vi lige holde et par ''dasedage''. Vi har indlogeret os på Grand Sierra Resort. Dejligt hotel, men det er jo Casino det meste af det.
Vi var her kl. 14.00 og fik et lækkert værelse på 21. etage.
Kl. 15.00 lå vi ved svømmepølen og nød varmen.
Turen fra Elko til Reno er kørsel gennem ørkenen, men stadig med forskellige bjerge og enkelte små byer indimellem.

Selvfølgelig har hotellet sin egen golf driving-range, hvor man skal ramme de små øer i vandet.
Bliver sjovt at prøve imorgen