søndag den 31. august 2014

Yellowstone National Park

Så er vi kommet til Yellowstone National Park.
Dagen startede noget overskyet, men solen kom frem, og det har været godt vejr, dog med et par regnbyger indimellem, temperaturen har ligget på omkring 18 gr.
Hvilken natur det er, fra klipper og ørken er vi nu i et frodigt landskab med træer og græs. Floder der løber langs vejen, ja som taget ud af filmene man har set i årenes løb.
Vi blev stoppet af en flok bisonokser med kalve. Vi så ved en rasteplads en flok mennesker der kiggede i kikkerter. Vi fik lov at se, og der så vi en stor bjørn der lå og puttede sig. Et par ulve var på jagt efter en elg, det var sjovt at se.
Vi har fundet et motel i en lille by ved en nordøstlige indgang til Yellowstone.
En sjov  by, som ligner en westernby, bortset fra at hestene er byttet ud med deres store trucks.






lørdag den 30. august 2014

Så går turen til Yellowstone National Park

Fra Moab Golfclub kørte vi til Price hvor vi fik et dejligt værelse.
Igår den 29. august kørte vi så nordpå mod Yellowstone.
Vi havde planlagt at vi skulle have fundet et værelse midt på eftermidddagen, men vi syntes ikke der var nogen vi brød os om.
Vi endte i Idaho Falls hvor vi overnattede på et Super 6 Motel.
Efter at have kørt med bjerge omkring os, ja næste siden vi kørte fra Las Vegas, kom vi til områder med marker, hvor der blev dyrket majs, kartofler, korn m.m. Det var faktisk sjovt at se den forandring.
Vi kom til West Yellowstone idag, lørdag kl.14.00 i regnvejr.
Fandt et dejligt motel og tog en slapper inen vi gik på sight-seeing.
Det er en sjov by med masser af wild-west forretninger. Føler sat sig tilbage in en western-film. :-)



torsdag den 28. august 2014

En Runde golf på Moab golf Club og besøg i Arches National Park

Så blev det en ''slapper'' dag med en runde golf på Moab Gulf Club. Spillet taler vi ikke så meget om :-) men selve golfbanen var utrolig smuk. Anlagt med bjerge omkring, det var utroligt smukt.
Efter 18 hullers golf gik turen til Arches National Park.
Igen er stor oplevelse med klipper hvor der var hul igennem, som denne nationalpak er
 kendt for.
Så gik turen nordpå, hvor vi nu er på vej til Yellowstone nationalparken, hvor vi forventer at være fremme på lørdag.





onsdag den 27. august 2014

Monument Valley

Oplevelserne fortsætter. Idag var der så en guidet tur med ''vores'' fløjtespillendne Navajo-indianer Bobby.
Vi kørte fra hotellet kl. 10.00, dog fandt jeg (Per) ud af at jeg havde bestilt turen til igår kl. 10.00, men der var heldigvis plads nok. Vi har en lille gruppe på 5, en dame fra Australien og et modent par fra Georgia.
Vi troede at Grand Canyon  og Bryce Canyon var''toppen'' herovre, men Antelope Canyon som vi så i går og idag Monument Valley er fuldt ud på højde med de to førstnævnte.
Vi har aldrig set nogle klippeformationer som idag, de har været millioner af år undervejs, og var tidligere på bunden af havet. Der er også et rigt dyreliv hvor vi så flere forskellige små dyr eksempelvis mus, ørkenrotter og slanger, her var vi tæt på en lille klapperslange som lå fuldstændig ''død'', Mona skulle da lige hen til den for at være sikker, men død var den nu ikke.
 Mona overlevede, :-) :-).
Efter Monument Valley kørte vi til 4 Corners, som er det eneste sted i USA hvor 4 stater mødes. Det er New Mexico, Utah, Colorado og Arizona.
Ikke  noget særligt at køre efter, men nu var vi lige i ''nabolaget'', efterfølgende gik det så nordpå og vi fandt et værelse i en lille by der hedder Monteciello, som ligger på vej mod Arches National Park.








tirsdag den 26. august 2014

Antelope Canyon og Horseshoe Bend

Dagen starter ud med en tur til Antelope Canyon. Bjerghuler som var helt fantastiske. Indimellem fyldes de næsten halvt med vand når det regner, og få timer senere er vandet igen væk.
Efter en guidet tur på et par timer kørte vi selv til Horseshoe Bend. Det er Colorado-floden der laver en 270 gr. drejning. Hvor var det dog smukt.
Vandet var klart grønt og omringet af bjerge. Til vandoverfladen var der nok 300 - 400 meter. Fantastisk, kan ikke beskrives skal opleves.
Herefter gik turen så til Monument Valley, hvor vi havde reserveret et værelse på View Hotel ude midt i Navajo land.
Alle der har med stedet at gøre er indianere.



mandag den 25. august 2014

På gensyn Las Vegas

Så var det udcheckning på Mandalay Bay i Las Vegas og turen gik til Page i Utah, hvor vi i morgen skal se Antelope Canyons. Det er huler/grotter som skulle være helt fantastiske med farverne.
 Det var en tur på omkring km 450. 
Det gik stille og roligt med frokost i det ''grønne og vi var fremme kl. 16.00. Det meste af dagen var i et helt fantastisk landskab med bjerge i alle mulige farver og nuancer. Fra grå til røde, violette til sorte.
Vejret er jo bare dejligt hvor temperaturen har ligget mellem 32 og 38 gr. 
Dagen sluttede med aftensmad på terrassen.
Nu skal vi så bare have Mona op på mærkerne igen. Hun har fået en rigtig god gang forkølelse og ondt i halsen. Der er nok al den air-con vi ikke er vant til der er årsagen.




Besøg hos Linda og Gary Andersen i Minneapolis

Torsdag morgen var det så afgang fra Washington D.C. med kurs mod Minneapolis.
Her har jeg fundet frem til nogle slægtninge, det må være min grand, grand grandfætter som jeg har ''fundet'' over nettet.
Linda han kone, kom og hentede os i lufthavnen og vi kørte hjem til deres hus ca. en halv times kørsel fra lufthavnen. Gary var ikke hjemme da han er uddannet dyrlæge og har i mange år været ansat i den amerikanske hær og været udstationeret næsten over hele kloden, har var i sin egenskab af dyrlæge på Minesota State Fair hvor han sammen med 3 andre skulle sørge for at bl.a. papifrerne på de forskellige dyr der skulle deltage var ok.
Allerede torsdag aften kom Gary´s søster og svoger på besøg til aftensmad, de skulle jo træffe os. Det var utroligt hyggeligt og snakken gik som om vi havde kendt hinanden altid.
Fredag morgen kl. 07.15 var det afgang til Minesota State Fair.  Det er Landsskuet i Herning, Formland, Tivoli og meget mere, men gange 10. :-).
Der var parade, der var dyr, der var butikker, der var spisesteder, der var udstillinger, ja alt det man kan tænke sig.
Vi mødtes med Gary derude sidst på eftermiddagen, og han viste rundt i de forskellige stalde med får, geder, køer, grise, heste m.m. det var meget interessant.
Klokken var 19.15 da vi igen var tilbage hos Linda og Gary, og aftensmaden bestod af en pizza vi hentede i nærheden. En interessant dag.
Lørdag var en slapper hos Linda, Gary var igen på State Fair, men dagen bød på madlavning, da resten af Garys søskende kom lørdag aften til middag. Jeg var i have n og plukke bønner, squasch, agurker, majs m.m. og Mona hjalp Linda i køkkenet med bla. at lave fruit-pizza, uhhmmm.
Som nævnt kom resten af Garys søskende lørdag aften til middag, det var også meget meget hyggeligt,og der blev talt på kryds og tværs og netop især om Johannes, min fars fætter som imigerede til USA for godt 100 år siden.
En dejlig aften.
Søndag morgen fik vi amerikansk morgenmad, og derefter tog vi afsked med Linda inden Gary kørte os til lufthavnen., dog var det med seight-seing hvor netop hans bedstefar, Johannes havde startet med at købe en farm for ja omkring 100 år siden, og med hvor meget land de egentlig havde på det tidspunkt.
I lufthavnen tog vi så afsked med Gary, ikke farvel men på gensyn.
Så stod der Las Vegas og vel ankommet fik vi så bilen udlevet det blev ikke en Chrysler, men en sort Ford Mustang (en drengedrøm er blevet opfyldt) og vi kørte til Mandalay Bay inden i Las Vegas for at overnatte inden turen så går mod nye oplevelser mandag formiddag.






onsdag den 20. august 2014

Arlington Kirkegaarden

Så er det endnu en dag med oplevelser. Vi startede med at køre ud til Arlington Kirkegården. Her tog vi et tog som kørte os rundt på kirkegaarden, hvor der blev fortalt om det hele. Den dag idag er det stadig en kirkegård hvor der bliver begravet folk. Det er en militærkirkegård, og i snit bliver her begravet 27 personer dagligt. Vi så også en 3 - 4 rustvogne der kom kørende.Vi så J.F. Kennedy's gravsted med den evige flamme. Her er Jaqueline Kennedy også begravet. Mærkeligt, ca 2 uger før at J.F.Kennedy blev skudt i Dallas var han på besøg på Arlington og i talen sagden han at her var så smukt at her kunne han tilbringe resten af sine dage.Det kom han så også til.
Vi så også vagtskiftet ved den ukendte soldats grav. Det er præcision med gevær, hilsner osv.
Efterfølgende kørte vi til en forstad til Washington, Georgetown. En meget smuk bydel med typiske gamle amerikanske huse. Vi gjorde lidt shopping og fik frokost i det dejlige vejr. 30 gr.
Vi havde håbet på at vi fik en Cadilac at køre i, men der var ''udsolgt'', så i stedet blev det en VW passat 2,0 Turbo, det går også an -:)
Imorgen torsdag flyver vi så til Minneapolis, hvor vi skal besøge Gary og Linda. Det er slægtninge på min fars side jeg har fundet over nettet. Det bliver sjovt at møde dem.




tirsdag den 19. august 2014

Seihtseeing i Washington

Så står dagen på seightseeing i Washington D.C. Efter morgenmaden gik vi fra hotellet ned til Det Hvide Hus som ligger ca. km 1,5 fra hotellet. Derefter var det til Capitol, The Smithsonian Musum, The National Mall (blyanten som pigerne kalder den) og videre til Lincoln Memorial  samt mindevæggen for de faldne i Vietnam-krigen. Fra morgenen var det overskyet og det regnede lidt, men efter at have købt 2 stk. paraplyer var det igen tørvejr, og det blev varmt omkring de 30 gr.Trætte i benene kom vi igen tilbage til hotellet for at slappe lidt af. I aften vil vi ud og køre en tur og se lidt mere.





mandag den 18. august 2014

Good bye New York.

Så blev det til et farvel til New York. Et par fantastiske dage i storbyen. Vi tog en bus til Washington D.C. Og nu venter der nogle dage med flere gensyn, bl.a. Det Hvide Hus (måske med kaffe hos Obama og konen) :-). Arlington kirkegården hvor John F. Kennedy er begravet.

søndag den 17. august 2014

Så startede vi dagen med at gå ned til 9/11 Memorial Museum, det er 15 min. gang fra hotellet. Det var meget bevægende at se billeder, film, forskellige ting der fundet i brokkerne fra tvillingetårnene. Det være sig personlige ejendele fra de omkomne til udbrændte brandbiler. Billeder af de omkomne. Der er kun ét at sige: We will never forget.
Efter et par timer der, tog vi metroen op til Madison Square Garden. Vi var dog ikke indenfor, men gik i Macy´s og shoppede lidt. En lang gåtur mod hotellet igennem Greenwich Village, Soho og China Town.
En dejlig dag der var bevægende hvor 11. september blev ''genoplevet''.
På vejen tilbage til hotellet skulle vi også lige forbi Wall Street og N.Y. Stockexchange. :-)






lørdag den 16. august 2014

Så kom vi igår til New York. Turen fra Billund via Frankfurt, med en Airbus 380, til New York gik fint. Vi ankom planmæssigt, og efter omkring 2 timer kom vi igennem hele security. En lang dag, og ..ja trætte kom vi til hotel Wall Street Inn, på Manhattan. Idag lørdag den 16. august stod den på sightseeing fra kl. 09.00. Det var en særdeles interessant dag, hvor det var en tur, ja fra den ene ende af N.Y. til den anden. Central Park, frokost i Little Italy, 9/11 Memorial, mindesmærket for Tvillingetårnenes fald i 2001, sejltur på Hudson River, hvor vi kom forbi FN-bygningen, Frihedsgudinden, Ellis Island, det var her at immigranterne blev ''sluset'' ind i USA. Herefter sluttede et med en tur op på 67.etage i Rockefeller Center, hvor der var et fantastisk udsigt ud over New York.




fredag den 1. august 2014

Så er vi ved at være klar til afrejse.

Hvor tiden dog går hurtigt. Den 15. august 2014 er vi igen klar til en tur til USA. Flybilletterne er forlængst købt, overnatning i New York, Washington D.C., Las Vegas, Monument Valley er også klaret. Resten tager vi som de kommer. Ruten er planlagt. Seightseeing ture er også reserveret, så vi er nu ved at være klar og venter på afgang.