mandag den 5. september 2011

2. dag i Las Vegas...

Søndag den 4. september 2011. Endnu en varm dag, omkring 42 - 45 gr. Dagen starter med at Jan tager os ud til en ''forretning'' med alt til jagt og fiskeri. Som Mona sagde, man skulle tro at det var en messe i Herning Hallen, ja så stor var det. Man kunne også købe skydevåben i alle afskygninger. Du skal bare være 18 år, så kan du købe håndvåben, geværer, lidt bekymrende, men sjovt at se. Der var jo også lige et akvarie med en masse fisk som vi ikke havde set før, ja så også det obligatoriske casino.
Så var gik turen videre ned til Hoover Dam. Det er et imponerende bygningsværk. bygget i 30erne, og den laver elektricitet den dag idag. Hoover Dam ligger lidt syd for Boulder City og her ligger der en sø som forsyner Las Vegas med vand.
Vi kørte tilbage til Las Vegas hvor vi så nogle hoteller, bl.a. The Venetian. Hold da op, det er da godt nok imponerende, Der sejles i gondoler i 2.sals højde. Markuspladsen ligger der forresten  også. Man skulle virkelig tro at man var i Venedig.
Vi var jo selvfølgelig også ude ved Las Vegas skiltet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar