tirsdag den 2. september 2014

Good bye Yellowstone..

Så sagde vi farvel til Yellowstone National Park og Grand Teton National Park.
Vi kørte fra cowboybyen Jackson og sydpå.
Efter en tur i Yellowstone, så Mustangen ikke særlig ren ud, så den kom lige igennem en ''carwash''.
 Det er jo igen naturen der er storslået. Fra Yellowstone's skove, dyreliv, bjerge, geysere m.m. gik det sydpå med landbrugsland, men stadig store bjerge.
Nogle steder er det skisport om vinteren.
Små klynger af huse, hvor der så lige kommer nogle store ranches ind, med masser af heste, køer og får.
Vi kørte fra Jackson imorges hvor temperaturen var ca. 13 gr., alle havde efterårstøj på, men vi har jo ferie og den står på korte bukser og t-shirt. :-)
Vi kan se på træerne at efteråret er begyndt at komme, gyldne farver.
Vi kom til Brigham City i ca. 30 gr. varme, skønt.
kl. er kun 17,30 lokal tid og vi sidder udenfor motelværelset med udsigt til bjergene, med et køligt glas hvidvin, velfortjent.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar