Onsdag den 14. september 2011.
Dagen starter stille og roligt med at vi tager afsked med San Francisco ved at køre ned at de ca. 20 sving på The Crookedest Street in the World. Herefter gik det ud over Bay Bridge, men denne gang sydpå, men denne gang i den underste bane. Vi havde bestemt at vi ville overnatte i Cambria, omkring 300 km syd for S.F. Syd for Monterey, inden vi kom ind på Higway 1, hvor vi kørte på en 4 baners High Way kom der pludselig en 4 hjuls trækker farende mellem vores inderste bane og bane 2. Der var ikke plads, så han ramte vores venstre bagskærm og efterfølgende slog han over i den bil der lå til venstre for os. Noget af en overraskelse, vi var midt i det man ser på film/TV. Politiet var dog der med det samme, og efter en kort biljagt som vi var efter, blev han bragt til standsning og arresteret. Vi blev afhørt sammen med en lastbilschauffør. Det tog en times tid, men betjentene var utrolig flinke, og Mona tog selvfølgelig billeder af sceneriet. :-).
Vi kom på Highway 1, og hvilken fantastisk køretur det var. Med Stillehavet på vores højre side og bjergene på venstre var det noget man ikke lige glemmer.
Kort før Cambria holdt vi ind, og der lå en meget stor koloni af Sø-elefanter. Et storslået syn at se så store dyr ligge og sole sig, selvom turen var koldt, kun omkring 60 gr. F. (omkring 20 gr. C.)
Vi ankom sidst på eftermiddagen til Cambria, hvor vi er indlogeret på et lille, men meet hyggeligt Motel.
Har været ude og nyde en dejlig middag i den lille gamle by.
Imorgen går turen så til Solvang.
har fået grønt lys til protese
SvarSletSkriver mere senere oprindelig kommentar er forsvundet .:-(
SvarSletHi You guys.
SvarSletJeg prøver igen.
Så er her endelig solskin, dog med en strid vestlig kuling, men der er også solskin på en anden måde. Kirsten og jeg var i Holstebro og talte med den ortopædiske overlæge, som endelig sagde god for, at jeg kunne få en protese. Så bliver det jo spændende at komme igang med sådan en fætter, men det skal nok lykkes.
Jo,jo----en rigtig god dag :-)
Det er jo også valgdag, og det kan godt gå hen og blive en gyser, meeeen, mon ikke det bliver den røde blog der basker den blå blog. Vi får se. Kirsten er som sædvanlig i Sunds, så det bliver sent inden hun kommer hjem efter endt stemmeoptælling.
Godt, at i havde en god guided tour. Det må have været en speciel oplevelse at besøge og stå bag tremmerne i San Franciscos svar på Viborg fængsel og tugt- og forbedringshus. Godt at mødet med ordensmagten forløb positivt, det må have været noget oprivende at være involveret en biljagt. Men det er jo bl.a. sådan noget der giver turen et ekstra boost. Som de siger på tysk." Wer eine Reise macht, der kann was erzählen". Tak for tekst og billeder på bloggen, det er godt et I har overskud til på den måde at delagtiggøre vi andre i Jeres gøren og laden. Det var da på tide, at i opgav at fedte fingre på hotelværelset , men tog en bytur i stedet. Fortsat god tur. Pas godt på Jer selv hinanden.
Tak for mailen. Jeg har lige læst den. Look out for the sealions
Mange hilsner fra
K & N